Hvor er det anstændigt at gøre af sin cap?
Mange mennesker bærer en flot cap, som der er gået hen og blevet så meget en del af deres identitet, at de stort set ikke forlader hjemmet uden at have den på – ja, de har den sågar på derhjemme og falder nogle gange i søvn med den på!
En cap, eller kasket, som vi kalder det på dansk, kan gå til alt fra helt små børn til ældre mennesker, da der designes og laves nogle, der passer til hver person.
Og vi mener ikke bare, hvilke farver, logoer og andet, som der er på dem, for man kan også få dem i forskellige former, skygger og andet, så de har fået deres eget navn.
Men hvor flot ens cap end kan være, så er det ikke alle mennesker, der ser det lige velset, at man har den på indendøre, og nogle gange bliver man nødt til at tage den af, fordi man sveder, eller af andre årsager.
Og hvad gør man så af den?
Der er altid en god plads til din cap
Hvis man tager hjem til fremmede mennesker, hvor man ikke kender dem så godt, så er det faktisk næsten lige så meget på sin plads at høre, om man må beholde kasketten på indendøre, som at man forhører sig, om man skal tage skoene af.
Dette skal man især spørge om, hvis det er hos ældre mennesker eller i mere officielle sammenhænge.
Typisk har man så her en knagerække eller en stumtjener ved indgangen, man kan hænge cappen på, så man også husker at tage den med sig igen, når man smutter.
Er man for eksempel i byen, kan man lægge den i garderoben, og ellers er det nok smartest, at man lægger den ved det bord eller sted, man bruger som base, så man ikke glemmer den eller efterlader den uden opsyn, så nogle andre kan smutte med den.