Ny vitalitet til dit gulv med en gulvafslibning

21 September 2017
Astrid Pedersen

editorial

Er du ked af dit gamle, slidte trægulv, og føler du dig fristet til at brække det op og lægge en nyt gulv? Måske har du undersøgt mulighederne for at få lagt et nyt trægulv, eller måske overvejer du at gå helt andre veje, og for eksempel få lagt et laminat- eller parket gulv. Disse typer gulv er nemme at vedligeholde og gøre rene, men de har slet ikke trægulvets charme og personlighed. Og det er meget dyrt at få lagt et helt nyt trægulv af høj kvalitet. Derfor bør du overveje dine mulige alternativer til total udskiftning af gulvet – i mange tilfælde er det nemlig slet ikke nødvendigt, og du kan spare mange timers arbejde og mange penge ved at sætte dit gulv i stand fremfor at skifte det ud.

Afhængig af dit gulvs type og graden af skader / slid, kan du vælge imellem gulvafhøvling og gulvafslibning. Gulvafhøvling er den absolut mest drastiske behandling, du kan udsætte dit gulv for, og bør kun anvendes ved særligt omfattende skader, for eksempel vandskader, som kan få gulvet til at bule op. Det er ikke alle gulve, som kan tåle at blive høvlet – men langt de fleste gulve tåler sagtens en gulvafslibning, hvor kun cirka 1 millimeter af den triste overflade slibes bort. Med en gulvafslibning kan du komme overfladiske ridser, misfarvede pletter og ujævnt slid samt falming fra sollys til livs, og blotlægge et helt frisk lag af trægulvet, som blot skal have den rette behandling for at fremstå som ganske nyt. Det er nemlig ofte sådan, at det kun er overfladen, som har taget skade af slid – og ved at fjerne den, kan man give trægulvet et helt nyt liv.

Læs mere om billig gulvafslibning på https://gulvkanonen.dk/gulvafslibning-gulvafhoevling/billig-gulvafslibning/ hvor du samtidig kan få et uforpligtende tilbud på afslibning af dit trægulv.