Hvad sker der under hypnose?

12 August 2019
Astrid Pedersen

editorial

Når du første gang sætter dig over for en professionel hypnotisør med henblik på et terapeutisk forløb, vil han eller hun som noget af det første tage en snak med dig. Formålet med denne indledende samtale er at få et billede af dine mål med behandlingen, dine forventninger til forløbet, og din dedikation til projektet.

Det er nemlig vigtigt, at I begge har klare mål og forventninger, som er afstemt jer imellem, og at du er såvel forberedt som opsat på at gøre det arbejde, der skal til. Her snakker vi ikke om, at du skal foretage dig noget ekstra ordinært under selve sessionen, men at du skal have en grundindstilling, som sætter dig i stand til at arbejde med dig selv og dine ønsker for dit liv. Dette arbejde foregår i mindst lige så høj grad mellem de enkelte sessioner som i forbindelse med selve hypnosen, hvor du i bund og grund blot skal slappe af og lade tingene ske.

Trance – centralt for hypnose

Under hypnosen vil du blive bragt i en behagelig tilstand, som minder meget om den tilstand, du befinder dig i, lige inden du falder i søvn om aftenen. Du vil kunne høre hypnotisørens stemme – der vil ikke på noget tidspunkt foregå noget, som I ikke har aftalt. Din hypnotisør vil arbejde med din underbevidsthed og med dit bevidste selv gennem visualiseringer og direkte kommunikation.

Når du er i den behagelige tilstand, som kaldes let trance, vil dine parader så at sige være nede – og hypnotisøren vil have adgang til at kommunikere med dit ubevidste selv. Efter hypnosen vil din underbevidsthed fortsat arbejde. Selv om du måske ikke mærker nogen umiddelbar forandring, vil denne stille og roligt manifestere sig gradvist – som bobler, der stiger op til overfladen. Du kan blive klogere på hypnose hos https://aagaard-psykoterapi.dk/