Har man brug for en assistent som øjenlæge?

11 November 2019
Anders Lundtang Hansen

editorial

Hvis du nogensinde har set den berømte gyserfilm eller flere af samme navn eller bare læst romanen af samme navn: “Frankenstein”, så ved du også, at de fleste glemmer, at monsteret faktisk ikke har noget navn – titlen kommer af navnet på den doktor, som sætter ligdele sammen og derved skaber et monster.

Men kan du huske, hvem der var assistent til denne doktor?

Det var nemlig Igor, dette navn er da også næsten blevet synonym med den pukkelryggede krøbling med det dovne øje, hvis eneste eksistenstilværelse er, at vedkommende kan bidrage med assistance til doktoren, selvom Igor ikke selv har viden til at forstå, hvad der foregår.

Kunne Frankstein have klaret sig uden denne assistent? Givetvis, men så var arbejdet nok også trukket ud.

Og apropos at trække ud, så ser man netop også hos tandlæger, at de har assistenter, og dette gentager sig da også i mange andre professioner, hvor man kan tage uddannelser som assistenter til flere andre professioner, hvor man netop skal hjælpe og servicere den person, som udfører et erhverv.

Det kan være en læge, en tandlæge eller en øjenlæge, fordi vedkommende skal have fokus på at udføre sin opgave ved hånden, så der altid skal være parat til at sige, hvad der sker omkring en, hvad tallene viser, hvad prognosen siger, komme med udstyr og videre.

Derfor er den slags assistenter også uundværlige, og mange læger siger da også, at de ikke kunne have klaret arbejdet uden deres assistenter, selvom det jo ofte er lægen, der røster al anerkendelsen.

Således mener vi, at det er vigtigt at understrege, at en profession såsom en øjenlæge ikke skal underminere og forklejne betydningen af at have en assistent til rådighed.

Disse er ikke undermennesker, der ikke kunne uddanne sig hele vejen – de elsker at have denne form for arbejde.