Forkæl ungerne med en hjemmebygget sandkasse
Skal de små forkæles med deres egen lille legeplads i familiens have? Så kan du med fordel købe eller opføre en sandkasse. Sandkassen er de helt små børns foretrukne lege redskab. Børn op til otte år kan få timer til at gå med leg i sandkasse, og stadig føle sig underholdt. Og så er en sandkasse en nem og billig måde hvorpå du kan skabe rum til leg.
Kan jeg selv bygge en sandkasse?
Er du en rigtig handyman som sætter pris på et godt gør det selv projekt eller to i løbet af en sæson kan du sagtens selv give dig i kast med at bygge en sandkasse til haven. Du vil på nettet kunne finde utallige instruktions videoer og illustrationer af hvorledes du selv flikker en god sandkasse sammen – og de fleste af materialerne hertil kan du erhverve dig i et byggemarked.
Du skal selvfølgelig gøre et stykke forarbejde med hensyn til planering af underlaget, og samtidig sikre at der ikke trænger fugt fra jorden op i din sandkasse. Du kan eventuelt dække bunden med en membran som forhindrer fugt i at komme i kontakt med sandkassens sand – og dine børn i at komme i kontakt med jorden, skulle de finde på at grave dybt i deres sandkasse.
Når du indkøber træværk til sandkassens kanter skal du samtidig sikre dig at træet ikke er imprægneret. Dette kan nemlig udgøre en sundhedsmæssig risiko for dit barn. Du kan med fordel vælge en hård træsort som kan tåle vind og vejr uden træbeskyttelse.
Til din sandkasse skal du vælge fint sand, som kan købes under navnet ”sandkasse sand” i byggemarkeder eller hos den lokale entreprenør med egen grusgrav. Og så skal du sørge for at din sandkasse, såfremt den er placeret et sted med megen sol, kan skærmes behørigt af i de timer midt på dagen hvor uv strålingen er på sit højeste. F
å mere inspiration til bygning af sandkasse på husblog.dk