Ford – en evig ung klassiker

18 July 2022
Niels Geckler

editorial

Ford er et af de helt klassiske bilmærker, men de formår stadig at levere interessante modeller. Du kan købe din Ford i Odense eller mange andre steder i landet.

Bilmærket Ford vil for mange nok altid være delvist forbundet med model T, den gamle ikoniske vogn fra starten af det 20. århundrede. Og det med god grund. Med samlebåndsteknikker og scientific management formåede Henry Ford at strømline produktionen på sine bilfabrikker, så han kunne sprøjte den simple bilmodel ud i stort tal til lav pris. Det var med til at gøre automobilen til alle mands eje.

“Kunden kan få den i lige den farve han vil have. Når bare han vil have en sort”, lød det fra fabriksejeren, og det udtrykker filosofien om masseproduktion af helt ens og simple biler. Men efterhånden løb tiden fra den simple konstruktion med meget begrænset komfort og konkurrenterne halede ind. med nye modeller som Ford A lykkedes det Ford at fastholde en markant position, men ikke den samme dominerende rolle som tidligere.

Ford OdenseFord i nyere tid

I årtierne efter anden verdenskrig har Ford også stået bag nogle interessante bilmodeller. Ford Mustang er en af de ikoniske og genredefinerende muskelbiler, som er kommet i flere generationer siden 1960erne og som stadig fremstår som en fræk og kraftfuld bil. Med Ford GT deltog den store amerikanske producent i det navnkundige 24 timers løb i Le Mans i Frankrig med succes.

I en periode var det mindre fashionable modeller som den lille Ford Fiesta og den lidt større men halv kedelige familiebil Ford Mondeo, der mest af alt tegnede billedet af den amerikanske bilkoncern – i hvert fald i Europa. Gedigne, men ikke særligt sprælske modeller. Med Ford Kuga har den store bilproducent en aktuel grøn model på markedet, og også Ford Puma er et frisk pust fra denne producent.