Derfor er dit logo så vigtigt

14 June 2020
Lotte Hindsberg
Derfor er dit logo så vigtigt

Hvis du er i tvivl om dit logo og din visuelle identitet er vigtig for din virksomhed og virksomhedens bundlinje bør du blot tænke på hvordan du selv stod foran vinreolen sidst og skulle vælge en vin alene udfra hvordan de ser ud da alle vinene er ukendte. Du står og kigger på etiketten og den vin, hvis etiket ser bedst ud ender du med stor sandsynlighed at vælge. Og så kan der i princippet være verdens bedste vin i den flaske med den kedelige etiket. Det upåagtet af at vi alle ved at det ikke er emballagen, men indholdet der er det vigtige.

Det er nøjagtig den samme som en mulig kunde vurdere dig. Er det et professionelt udført design af logo og din visuelle identitet vil kunden kontakte dig, hvis ikke vil kunden kigge videre efter en anden.

Det gode og enkle logo

Et godt logo er et der er enkelt og kan huskes. Selv af mennesker der umiddelbart ikke er dine kunder. Det skal fungere på en telefon. Dvs. det skal kunne genkendes på 1 cm. Samtidig skal det også fungere på en kæmpe plakat. Er du i tvivl, så læg mærke til, hvordan du kan genkende McDonalds gyldne buer, både når du ser dem på motorvejen og på telefonen.

Det kan virke nemt at lave et logo, især når det er skal være enkelt. Men det er helt forkert. Det kræver et helt særligt talent at kunne designe et enkelt logo, der viser alt hvad din virksomhed står for. Derfor bør du ikke falde for fristelsen og få en veninde der har lavet et par stykker og har tilbudt at lave dit. Enten helt gratis eller billigt. Det kan blive en dyr fornøjelse at spare, hvis det viser sig at mulige kunder vælger at kigge videre fordi din visuelle identitet ikke afspejler din virksomhed, men i stedet for afspejler en amatør.