Broccolisalat er perfekt til dig, der spiser low carb

14 May 2018
Emilie Jacobsen
image

editorial

Hvis du er en af dem, der har fundet ud af, at du har meget nemmere ved at tabe dig eller ved at holde vægten, når du ikke spiser så mange kulhydrater, er du sikkert altid på jagt efter nogle gode opskrifter på mad, du kan spise. For i Danmark kan det være svært, hvis du ikke spiser kartofler, ris, pasta, rugbrød og franskbrød som alle andre. Pludselig kan det føles som om, at der ikke er særlig meget, som du kan spise. Der er dog heldigvis rigtig meget forskelligt, du kan spise. Du behøver derfor slet ikke at fortvivle, hvis du gerne vil blive ved med at holde den slanke linje på den måde. 

En af de retter, der er et hit hos mange, der spiser low carb, er broccolisalat. Det er en lækker og fyldig salat, som er dejlig mættende i sig selv, men som også fungerer godt som tilbehør til kød eller fisk. Det er med til at gøre, at du ikke behøver at lave kartofler, ris eller pasta til dit kød længere. 

I broccolisalat skal der traditionelt bacon, broccoli, tranebær, solsikkekerner og en dressing af creme fraiche, citronsaft, balsamico, sukker og salt. Hvis du spiser meget striks low carb mad, kan du undlade tranebærrene og sukkeret i dressingen. Hvis du ikke spiser helt så strikst, kan du bare nyde den let sødlige smag fra tranebærrene. 

Der findes flere forskellige opskrifter på broccolisalat. Et af de steder, hvor de har nogle virkelig gode opskrifter, er på dk-kogebogen.dk. Der kan du finde mange forskellige slags, så du kan finde den, der passer til dit temperament og de ingredienser, som du har i køleskabet. 

Hvis du vælger at bruge salaten som hovedret, kan du komme lidt mere bacon i eller en anden form for kød for at give den noget mere fylde. Hvis du bruger den som tilbehør, er den perfekt til en bøf eller lys fisk.