Skift oliefyret ud med træpiller
Hvis du er en af dem, der stadig ejer et oliefyr, så er det måske ved at være på tide at udskifte det med et pillefyr. Siden 1. juli 2013 har det ikke længere været lovligt at installere oliefyr i nye boliger medmindre ingen andre alternativer er tilgængelige, og fra 2016 var det heller ikke længere lovligt at installere oliefyr i eksisterende huse. Desuden er der en del penge at spare på varmeregningen, hvis du udskifter olien med træpiller.
Hvor meget kan du spare?
Fordelen ved at udskifte oliefyret til et pillefyr er, at pillefyret er en billigere investering end de fleste andre alternativer. Pillefyret er desuden et rigtig godt valg, hvis du bor på landet, hvor du skal have udskiftet det gamle oliefyr. Når du fyrer med træpiller i stedet for olie, kan du faktisk spare helt op til 50% på din varmeregning. Det bliver mange penge i løbet af et år. Bor du eksempelvis i et 150 kvadratmeter hus, vil du bruge omkring 10.000 kr. årligt i træpiller. Sammenligner du det med olie, vil det tilsvarende forbrug være omkring 20.000 kr. årligt.
Udskiftningen tjener sig selv hjem
Et pillefyr koster mellem 40.000 og 80.000 kroner at få installeret afhængigt af mærke, model og størrelse. Men hvis du sparer 10.000 kroner årligt på varmeregningen, så vil dit nye fyr have tjent sig selv hjem allerede inden for 4-8 år, hvorefter alt besparelse er et overskud af investeringen, der i stedet kan bruges på sjov eller andre investeringer.
Det er derfor en rigtig god idé at få det gamle oliefyr udskiftet. Du kan desuden undersøge, om du kan få tilskud, hvis du skifter fra fyring med olie til fyring med træpiller. Hvis du ikke gider at gå og fylde træpiller på fyret hele tiden, kan du vælge at investere i en silo, der et par gange om året bliver fyldt med træpiller af en vognmand.