Hvad sker der ved en gulvslibning?
Når du vælger at lade en professionel gulvsliber forestå afslibning af gulve i dit hjem, vil han først tage disse i grundigt øjesyn. Det er vigtigt at foretage en vurdering af træværkets beskaffenhed og skadernes omfang for på baggrund heraf at kunne bestemme hvor meget eller hvor lidt der skal fjernes af træværkets overflade.
På den måde bliver din gulvslibning så skånsom og på samme tid så effektiv som overhovedet muligt. Og ved at vælge denne fremgangsmåde sikres det at gulvet vil kunne tåle flere afslibninger i løbet af sin levetid, idet der ikke slibes mere af gulvet end højst nødvendigt.
Dernæst vil den indledende slibning foretages. Denne foregår ved hjælpe af groft sandpapir. Sandpapiret er monteret på gulvslibning maskinens slibe rondel, som roterer i det vandrette plan. Slibning med groft sandpapir fjerner på effektiv vis de grimme misfarvninger, pletter og skjolder, ridser og skrammer samt slidspor og splinter, som har dannet sig i træværkets overflade. Efterfølgende vil gulvmanden slibe med fint sandpapir som gør overfladen glat og ensartet – klar til den afsluttende efterbehandling med eksempelvis olie, lak eller sæbe.
Hvilken efterbehandling skal jeg vælge?
Du vil altid kunne få gode og kvalificerede råd vedrørende valg af efterbehandling fra din gulvmand. På baggrund af årelang erfaring og tilsvarende stor ekspertise vil din gulvmand kunne vurdere hvilken efterbehandling som er ideel, baseret på en vurdering af gulvets type, træværkets tilstand og dine ønsker og behov.
Har du for eksempel en travl hverdag med børn og kæledyr i huset vil en gulvmand muligvis råde dig til en ludbehandling med efterfølgende hvid lak frem for en sæbe behandling som gør gulvet mere sart. Og typisk vil mørkt træ være bedst tjent med en olie behandling.